Til bords med Three Floyds, the Dark Lord og Mielckes verdensmad
Øllet er den hypede vaniljeøl Dark Lord, hvor der er brugt et halvt kg vaniljestænger per tønde, 250 liter. Øllet blev udsolgt på et øjeblik, da det blev skænket på Mikkeller ølbar. Det smager da også dejligt: en sød Imperial stout med en intens smag af vanilje, som jeg også har i munden næste dag. Som et vikingeskib, der langsomt forsvinder i horisonten.
Jacob Mielcke køkkenchef på den frederiksbergske gourmetrestaurant Mielcke & Hurtigkarl lavede i juni sammen med Three Floyds huskok Mick lavet en 8-retters menu, som skulle spille med øllet: Dels et udvalg af Three Floyds, dels af Mikkellers (Mikkellers øl dog denne aften overvejende brygget af norske Nøgne Ø).
Three Floyds er et hypet amerikansk mikrobryggeri, der begyndte i 1996 og i dag har en årlig produktion på 20.000 tønder øl. Fra klokken 18 til 24 sidder jeg denne tirsdag aften til bords med Nick Floyd, Barnaby Struve og Chris Boggess. Det gav en hel del historier, i første omgang gælder det dog øl og mad.
De tre amerikanere er lige kommet, godt med jetlag ”da jeg var 20 år kunne jeg dette her, men nu …” siger den massivt ‘malede’ Barnaby. De tre bryggere undveg lige den islandske askesky – men alle tre har sandelig en forkærlighed for vikinger og skal i dag til Roskilde og se på vikingeskibe mens de er her under ølfestivallen og før turen går videre til Tyskland og Belgien – jo bryggeren fra De Proeff, den grå eminence, er her også. Three Floyds vil have at Europa skal kende til dem.
Til sagen: Otte retter med to øl til hver + en indledende appetizer. Kokkene har dog kun haft Mikkeller ølle til rådighed, da det amerikanske lige skulle komme. Et kort blik rundt på deltagerne: Hele syv kvinder er tilstede. Så kommer maden og øllerne til, hver gang Mikkeller i det første glas, Three Flyds i det andet:
Hornfisk, grøntsagsjuice, grønne jordbær og hvide asparges – sukkulente blade og sprøde elementer. I glassene: dels Green Easter (en vinøs IPA), dels Gumballhead (en mere minimalistisk sag). Her foretrækker jeg maden for sig
Blæksprutte, chokolade og jordbær – sidstnævnte især går naturligt med de to øl: It’s alive og Alpha King – den eneste af menuens retter lavet af Three Floyds kok Mick, som har en fortid på WD50 i NYC, men nu altså arbejder på bryggeriets high end pup.
Jacob Mielcke introducerer dernæst: ”Vi har forsøgt at balancere humlen ved fokusere på rettens urter”:
Grillet hummer og asparges og en sauce på kokos og ramsløg – en fantastisk ret i øvrigt og med en røgkarakter, som især går godt med både Nelson Sauvignon (brett., tørhed, nogen tænker nok pissoirkugle, men mere flydende umodne blommer) samt Rabbid Rabbit (en potent sag). Her giver matchet god mening.
Due, marv og humle. Dertil I beat you. Men aftenens vinder er for mig helt klart: Dreadnaught, en efterspurgt, læskende sag med drinkability, der er tørhumlet som flertallet af aftenens øl fra Floyds. Sidst flere animalske proteiner som passer godt med humle:
’Kødrøg’: Pattegris og barbeque. Stimulerende. Beer Geek Bacon er en sød sag, mens Amon Amarht (http://www.youtube.com/watch?v=lgjTil7iD8s) Ragnarok (honning og røg) renser efter maden. Også smuk kombi.
Is på ristet sesam med Big worse samt Hvedegoop – her ville jeg nu foretrække den søde rielsling (som tidligere har ledsaget retten, som har været på menukortet hos Mielcke) .
Espresso og kakao – ekstrem bitterhed, som klinger med i øllet: Beer geek samt Hells black intelligencer – SO Metal. For mange håndtegn for mig.
Sidste dessert: chokolade med en læskende is på grannåle. Øllet: Den længe ventede Dark Lord har en intens vanilje Overdøver alt andet. en nærmest erotisk oplevelse:
Åh designet … men det skader ifølge Chris ikke salget
